Den 60-årige universitetsprofessor Niels har forladt sit højtlønnede job, sin kone og sin telefon. Han er flyttet ind i sit barndomshjem på Fyn, der har stået tomt i nogle år efter forældrenes død. Nu har han tænkt sig at få styr på haven og sætte huset i stand, så det bliver muligt at sælge det. Men først og fremmest skal han have styr på sin egen fortid. - Eller måske i virkeligheden finde ind til den person han ønsker at være, den person, han håber at finde inde bag facaden et sted. Tankerne vandrer tilbage til barndommen, til vennen Rune og alt det de havde sammen: knallerter, småkriminalitet, fester og piger. Som læser bliver man naturligt nysgerrig efter at vide, hvordan Niels har bevæget sig fra det ungdomsliv han erindrer, og frem til livet som højt estimeret professor. Og man fornemmer, at Rune har spillet en vigtig rolle...
Romanen giver nogle meget fine og rammende beskrivelser af Niels's ungdomsår i starten af 1970'erne. Tonen i hele bogen er meget autentisk, så man næsten bliver i tvivl om, hvorvidt det er en erindringsbog eller en roman, man læser, hvilket for mig at se både er bogens styrke og indimellem dens svaghed.
'Måske er håbet større end virkeligheden' af Finn Wiedemann. Attika 2015, 213 sider.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar