onsdag den 17. februar 2016

'Hver morgen kryber jeg op fra havet' af Frøydis Sollid Simonsen

Ret speciel samling kortprosa, der på forunderlig vis og med en naturvidenskabelig tilgang undersøger forholdet mellem fysik og følelser, menneskets forhold til sin egen eksistens, ensomhed, forladthed og den rent fysiske baggrund for de ting, der sker omkring os.
Det er lidt svært at beskrive bogen, så jeg har valgt nogle citater, der, selv om de er taget ud af en sammenhæng, beskriver stemningen meget godt:
"Jeg så en sky, der lignede en rygrad, den hang over Torshov. Jeg spekulerede på om den var min, i og med at jeg mangler en."
"Astrobiologien - jagten på noget, der måske ikke eksisterer. Men åh, vi har sådan en lyst til, at det skal eksistere, åh vi vil ikke være alene, tør ikke være alene her. Alt er så frygtelig stort, så frygteligt"
"Jeg bevæger armene og strækker dem rundt om mig selv, så langt de kan række. Jeg kan holde om mig selv, men jeg kan ikke kysse mig selv i nakken."
Lovende ung norsk forfatter, som det er værd at holde øje med.

'Hver morgen kryber jeg op af havet' af Frøydis Sollid Simonsen. Vild Maskine 2015, 86 sider

Ingen kommentarer: